mandag den 9. august 2010

Birkebark og skinnebenssår

Rockmytologien kradser
i mit skinnebenssår
Jeg sparker ud
og rammer
skrøbelige Eric Clapton
i maven

Det er 1971
det er et hotelværelse i NYC
det er heroin og talkum
det er den fede chokolade

Om lidt er det
Concert for Bangladesh
og EC er strung out
på dårlig heroin
og et denim jakkesæt
der stumper og strammer

Om lidt skal han stå på scenen
med George Harrison
and a cast of thousands

Og med skrøbelig klang
på en uvant guitar
græde gennemsigtigt
holde sig på benene
ikke besvime

Og med toner af birkebark
og luftbobler i vand
vil han kradse sår i skinneben

Sår der aldrig heler igen
og smitter ved berøring

Den dag i dag

2 kommentarer:

Jakob Thygesen sagde ...

jeg kommer til at tænke på en drøm jeg havde for nylig: Jeg ligger i mit gamle værelse i mine forældres hus. Gennem den åbne dør kan jeg høre de snakker: "nu går du altså ind og viser ham det", siger min mor, men min far er modvillig. Jeg går i stedet ind til dem og ser at min far ligger i sengen. "Far er syg", siger min mor, og jeg kigger ned på hans ben: Der er store åbne sår på begge lår (ja, desværre ikke skinneben...), men i stedet for muskler og væv og sådan noget, er der parallelle strimler af tykt garn nedenunder et skrøbeligt lag af birkes. Min far har det fint, men er lidt utryg ved situationen og mener ikke han bør gå på arbejde (som ungdoms-tv-vært, men det stemmer hans kolleger om, og det synes flertallet at han skal).

Nu hvor jeg har skrevet det her, kommer jeg i tanke om at jeg måske har fortalt dig om den mærkelige drøm?

Mikael sagde ...

Du har ikke fortalt mig om denne syrede fascinerende drøm. Garn, birkes og sår! Men med et humoristisk tvist (måske ikke hvis man selv har drømt det), jeg kan godt lide at kollegerne har stemt om det. Og ungdoms-tv-vært; er din far Jacob Riising-typen?